Sommarrepris. Till Stefanmedo.
Var det tilfaeldigt?
Var det det? Vor foraelskeldse?
Vae?
Jeg spoerrer dig no og aldri mer. Do var ju min kaerste og mitt liv. Do var jo mitt allt Mette.
Mette!
For hilvede!
Do kann ikke goer so haer no. Ikke no.
Ser do ikke att allt aer sort ude i den lile natt?
Allt aer so sort uden dig Mette. Jeg og boernen saegner dig so og lile Torben soever ikke uden dine koesser og klem.
Ikke jeg haeller.
Vem aer han no Mette?
VAE?
Vem aer han Mette?
Aer det han den blomstermaen vid Norrebrogade? Jag siger dig no att, om det aer den blomstermaen så kan do faer åt hilvede. Jae det siger jeg. Den kaerlighed vi hade tillsammens vaer så staerk att vi blev en med kosmos aendlöse tidsrom og den lykklighed vi haed skoll aldri ende.
For faen!
Hvor faen aer dine kennsler no? Do kan ikke ha glemt naer vi spiste morgenmaed på aftenen den tid vi vaer nyforelsktde? Naer vi rygdte fildterloese Cecil og haelste Tuborg og smoerrebrod i Aarhus med Preben og Katerine? Vae?!
Den tid då vi elgskte hinanden.
Kommer do ikke inom en halvfjaers timer så dreper jeg Seamus!
Do vet, Seamus. Den lile kaett vi hoer tillsammens. Eller haer du glemt han og?
Aer du med hon no?
Den lile kunstnaer fra Vaesterport, hun med haer i den armhole? Liger do drenger or piger?
Hvad det aen aer för noen fas do aer inne i nu Mette sae glem ej att jaeg elsker dig trots allt.
Hilvede Mette, jeg haer jo tillaget hapsdog inlindet i bacon som do liger so smukk. Kom hjem no.
Hver aer do?
Hvem aer jeg uden dig?
Ingen.
Hilvede!
Prenumerera på:
Kommentarer till inlägget (Atom)
1 kommentar:
haha, tack.
den är nog i topp fem.
Skicka en kommentar